Efter at det vist har gået så nogenlunde med varelevering til KUA – dvs. at levering til deres køkkener er sket ca. kl. 05.30 til 06.00 om morgenen – er der tilsyneladende sket en forværring set fra vores synspunkt. 

Derfor har KUA i dag fået denne mail:

  

Kære (driftsleder).

Her til morgen kom den store lastvogn fra Hørkram kl. 04.45 – og i går kom den kl. 04.40, har jeg fået at vide. 

Det er vi utilfredse med.  

Jeg mener, at vi havde en aftale om, at du/I ville bede dem komme så sent som det nu er muligt, dvs. så tæt på kl. 06 som muligt. Det synes også at have været tilfældet et stykke tid. Men nu er den altså gal igen.

Derfor vil jeg bede dig – endnu en gang! – om at tage fat i Hørkram, eller i ham/hende, som er ansvarlige for kontakten og kontrakten med dem. Det er altså ikke rimeligt, at jeres nærmeste naboer skal vækkes midt om natten, fordi Hørkram ikke kan finde ud af tilrettelægge på en sådan måde, at jeres naboer forstyrres mindst muligt.

  

Venlig hilsen

Jørgen Ørbech