Ejerforeningens administrationsselskab DEAS oplyser, at regeringen pga. COVID-19 epidemien har forlænget fristen for aflæggelse af forbrugsregnskab (varme og vand) til den 4. oktober.

Normalt får vi regnskabet i april/maj, men i år kan det altså risikere blive noget senere. DEAS lover dog, at de vil gøre det så hurtigt som muligt

DEAS gør desuden opmærksom på, at hvis der er ejere i foreningen, der fremlejer, er den nye frist for aflæggelse af regnskaber også gældende for dem.

Baggrund for forlængelsen er, at i forbindelse med situationen med COVID-19 har en række aktører i branchen sendt en ansøgning til Erhvervsstyrelsen, Boligministeren og Erhvervsministeren. I henvendelsen har de bedt om en midlertidig dispensation for fristerne for udsendelse af forbrugsregnskaber, og dette er altså blevet godkendt.