Sidste år holdt vi fælles arbejdsdag på en hverdag i juni, og det var en succes, idet rigtigt mange mødte op, og vi fik lavet en masse mindre vedligeholdelses- og oprydningsopgaver omkring vores ejendom.

Bestyrelsen havde derfor tænkt sig samme model i år, men her er covid-19 pandemien kommet noget i vejen.

Ganske vist løsnes der lidt op for størrelsen af forsamlinger fra den 8. juni, og afstandskravet er nu nedsat til 1 meter. Men det kan i praksis være lidt svært at overholde, når vi netop skal være sammen om opgaverne og det efterfølgende sociale samvær.

Derfor udskyder vi arbejdsdagen til et senere tidspunkt efter sommerferien.