Flere ejere af lejligheder i foreningen har fået et brev fra Skat vedrørende en afgørelse omkring fradrag for byggemodning.

For Ejerforeningen Universtetshaven Vest er sagen startet via en henvendelse den 8. april 2010 fra vores administrator, DEAS, som var blevet kontaktet af By & Havn. Henvendelsen lød:
"Vi har modtaget vedhæftet brev (læs det HER) fra By og Havn vedrørende fradrag i ejendomsskatten for forbedringer.

Det handler det om, at By og Havn på vegne de enkelte grundejere har mulighed for at genoptage ejendomsvurderingen med henblik på at opnå fradrag i grundværdien for grundforbedringer.

Det kræver imidlertid, at By og Havn får fuldmagt fra de enkelte grundejere til denne ansøgning.

Såfremt ejerforeningen er interesseret, bedes den tegningsberettigede bestyrelse underskrive fuldmagten og sende den til By og Havn, så de har den senest 22. april 2010."

Det valgte bestyrelsen at deltage i - og det har så taget nogle år, men nu er sagen ved at nå til ende.

Mere om baggrunden for fradrag for byggemodning HER (Skats hjemmeside).

Skal jeg gøre noget som ejer?

Nej, det fremgår af brevet fra Skat, at man kun skal gøre noget, såfremt man har indsigelser mod Skats forslag til afgørelse og opgøvelse af byggemodningsudgifter. 

Det vil i sidste ende være Københavns Kommune, der beregner, hvor meget den enkelte ejer skal have tilbage. Det gælder kun for ejere, der har ejet ejendommen i en periode, som afgørelsen kan have betydning for ejendomsskatten.

Har der ikke tidligere været en skattesag?

Jo, det har der og dengang var punktet fradrag for byggemodning også på tale, men det er så først ved at nå sin ende nu. Vores naboer i Ejerforeningen Universitetshaven Øst har en lille beskrivelse af sagerne på deres hjemmeside. Læs HER.