Så er skiltningen på ’brandvejen’ ændret tilbage til det oprindelige.

Det betyder, at det igen er tilladt at parkere på brandvejen i 15 minutter uanset formålet.

Husk p-skiven!

 

I begyndelsen af marts havde vi en vandskade i nr. 42. På 6. sal var der tæring i et vandrør. Det blev opdaget ved, at vandet kom ned i lejligheden på 5. sal og også på 4. sal.

Vand løber som bekendt nedad!

Heldigvis betaler foreningens forsikring for langt det meste af reparationerne efter skaden, men det har været til stort besvær for beboerne på 5. sal og til dels også på 4. sal.

Vi skal derfor sørge for, at mulige vandskader forhindres – eller opdages så hurtigt som muligt.

Til det formål er fugtalarmer et godt hjælpemiddel.

Oprindeligt har der i alle lejligheder været fugtalarmer de steder, hvor der kan ske brud på vandrør. Det er dels de steder, vand- og energimålere er placeret. Og i lejligheder med to badeværelser også i det mindste badeværelse.

Vi opfordrer derfor alle til at se efter, om I har fugtalarmer! Og om de virker!

Gør sådan her:

    1.   Find din fugtalarm / dine fugtalarmer

 

    2.   Kontroller, om batteriet (et 9 Volt batteri) virker. – Fugtalarmen vil ”bippe”, når batteriet er ved          at være tomt.

 

    3.   Indsæt nyt batteri, hvis batteriet er tomt.

 

    4.   Kontroller alarmens funktion: Placer fugtalarmen på et stykke fugtigt køkkenrulle. Alarmen vil          give lyd, hvis den fungerer.

Hvis I mangler fugtalarmer – eller de ikke virker – så henvend jer til Jørgen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., som vil indkøbe nye alarmer efter behov. Bestyrelsen har nemlig besluttet, at det er i vores fælles interesse at undgå vandskader, derfor betaler foreningen for udskiftning af defekte fugtalarmer.

Hvis nogen har brug for hjælp til at løse denne opgave, så kontakt også Jørgen. Så hjælper bestyrelsen med at løse opgaven.

 

Ved vores ’brandvej’ er der for nylig blevet opsat nye p-skilte, som indskrænker muligheden for parkering.

Før måtte man holde i 15 minutter uden betingelser. Nu må man kun holde i 15 minutter ”ved kontinuerlig af- og pålæsning”. Det vil sige, at hvis man f.eks. skal vande blomster for sin tante, som er ude at rejse, så må man ikke holde på ’brandvejen’!

Jeg har skrevet en klage til firmaet Q-park, som holder øje med parkering – og som har opsat skiltene.

Jeg klager over den skærpede formulering, som vi ikke har bedt om. Og så klager jeg over, at de ikke på forhånd har orienteret os om ændringen.

To be continued!

 

PS. Jeg kan desværre ikke indsætte et foto.

 

 

 

 

Vores ejendom ligger i Ørestad Nord, og dermed er vores ejerforening medlem af Grundejerforeningen Ørestad Nord.

Hvis du har lyst til at vide lidt mere om grundejerforeningens arbejde, så kan du her læse en ny pjece, der orienterer om alle grundejerforeninger i Ørestad.

Klik her: https://orestad.net/bestyrelser/

 

I mange år har vores forening haft en aftale med Dansk Kabel-tv (DKTV) om, at vores beboere kan få leveret internetforbindelse (bredbånd) fra dem til en favorabel pris. Der er ingen tvang, men det er et tilbud.

På foreningens nylige generalforsamling den 6. marts vedtog vi at indgå en tilsvarende aftale med firmaet Fiberby.

Der var dog to betingelser, som skulle være opfyldt, for at aftalen med Fiberby kunne gennemføres: Vores naboer i A/B Universitetshaven skulle være med på ideen, da vi har fælles netværk med dem. Og aftalen med DKTV ville ophøre, hvis vi overgik til Fiberby.  

Efter generalforsamlingen forelagde vi ideen for bestyrelsen i A/B Universitetshaven, men de svarede, at de ikke ønsker at deltage.

Det betyder, at vi fortsætter aftalen med DKTV.

Du kan se mere om, hvad DKTV kan levere, her: https://dktv.dk/privat/internet/