Selv om der sker en forsigtig åbning af samfundet, er der stadig restriktioner, som indskrænker mulighederne for større forsamlinger. Dertil kommer en flaskehals-effekt, idet de fleste foreninger bliver nødt til at holde deres generalforsamlinger senere end normalt. Det medfører rift om lokalerne og travlhed hos de professionelle mødeledere.
Vores forening er også ramt af disse faktorer. Derfor har det været nødvendigt at udskyde vores generalforsamling til onsdag den 9. juni.
Indkaldelse, materiale mv. vil på sædvanlig måde blive udsendt inden generalforsamlingen.
Og så håber vi, at denne dato holder!